top of page

Spring

Der kan rides følgende højder:

 

Miniklubmesterskab

Hest: 50-70 cm

Almindeligt mesterskab

Hest: LE (80 cm) - LA** (120 cm)

Pony: LF (50/40/30 cm) - LA** (100/90/80 cm)

Alle mesterskaberne i spring afvikles i en modificeret* metode B12.

 

*Modificering til metode B12 i klubmesterskaberne:

Springene rides i den højde man har meldt, og sættes ikke op eller ned undervejs. Springene må IKKE hæves i omspringningen.

Der må IKKE indgå kombinationer i hverken hovedrunde eller omspringning.

Dressur

Miniklubmesterskab

Der kan rides følgende programmer:

Hest: LD1-LC3

Almindeligt mesterskab: 

Der kan rides følgende programmer:

Hest: LB1-LA6

Pony: LC1-LA2

Alle mesterskaber i dressur afvikles over to afdelinger. Efter anden afdeling ganges ekvipagens samlede resultat op, efter sværhedsgrad, jf. følgende skema:

Screenshot 2026-08-23 203253.png

Regler for klubmesterskab

Klubmesterskab 2026

Generelt: 

  • Hvor intet andet er anført, er DRF’s seneste reglement gældende.

  • Alle ryttere, som ønsker at deltage i klubmesterskabet, skal have været medlem af ARK minimum 3 måneder, forud for klubmesterskabets første afdeling i den disciplin rytteren ønsker at starte.

  • Ved kategori menes hest eller pony.

  • Ved disciplin menes spring og dressur.

  • Ved type af mesterskab menes almindeligt klubmesterskab eller mini klubmesterskab.

 

  • Én rytter må kun starte på én hest/pony i hver kategori af klubmesterskab, for hver disciplin.

    • Eks.: Samme rytter ønsker at starte både en hest og en pony. Det må man gerne, så længe mesterskaberne for hhv. hest og pony IKKE er slået sammen.

  • Det er for samme rytter ikke tilladt at starte i både mini klubmesterskabet og i det almindelige mesterskab.

    • Eks.: Samme rytter ønsker at deltage i mini klubmesterskabet på én hest og i det almindelige klubmesterskab på en anden. Det må man ikke.

  • Samme hest må gerne starte med to forskellige ryttere i samme disciplin, type og kategori af klubmesterskab, så længe DRF’s reglement om stævnestarter overholdes.

    • Eks: Både hesteejeren og parten på en hest/pony ønsker at starte klubmesterskab. Det må de gerne, og de kan frit vælge om de rider i samme eller forskellig type af mesterskab.

  • En ekvipage skal starte det højeste program/den højeste højde, som ekvipagen har:

    • Redet til 65% i dressur indenfor udelukkelsesperioden.

    • Redet fejlfrit i spring indenfor udelukkelsesperioden.

  • Udelukkelsesperioden er 12 måneder forud for første afdeling af klubmesterskabet i den pågældende disciplin.

  • En hest/rytter må max gå 2 programmer/højder ned fra det højeste program/den højeste højde hesten/rytteren har startet inden for udelukkelsesperioden.

 

Der afvikles ét mesterskab for pony og to for hest i hver disciplin, såfremt der er minimum 3 ekvipager til start i hvert mesterskab. Sker det at der er færre end 3 i ét af de almindelige mesterskaber, slås mesterskaberne sammen således at ponyer og heste går i det almindelige klubmesterskab i den pågældende disciplin. Mini klubmesterskaberne kan IKKE slås sammen med de almindelige mesterskaber, og aflyses hvis der er færre end 3 ekvipager tilmeldt.

 

Vinderen af hvert klubmesterskab modtager æresdækken samt plakette og statuette i forbindelse med generalforsamlingen næste forår.

 

Der uddeles 3 mesterskabsrosetter pr. mesterskab samt evt. ekstra almindelige placeringsrosetter, såfremt der jf. placeringstabellen, er flere end 3 placeret i klassen.

 

Der afholdes præmieoverrækkelse for dressurklasserne separat, udover præmieoverrækkelsen for det samlede klubmesterskab. I spring afholdes kun præmieoverrækkelse for det samlede mesterskab.

 

*Stævneudvalget forbeholder sig retten til at ændre/klarlægge reglerne, såfremt disse ændringer er nødvendige for en klar og tydelig forståelse. En eventuel ændring vil blive varslet på hjemmesiden såvel som på Facebook.

// Stævneudvalget, august 2026.

bottom of page